Fireball's Ildspor
Hver hest efterlader spor - ikke kun på jorden,
men også i vores hjerter.
Med Fireball's Ildspor ønsker jeg at skabe unikke rakubrændte mindeværker med hestehår fra din elskede hest.
I mødet mellem ild, ler og de fine hår opstår et kunstværk, som aldrig kan genskabes. Hvert eneste værk bliver lige så unikt som din hest, det er skabt til at minde om.
Mit ønske er, at ævre med ti lat skabe et smukt og varigt minde, som kan bringe nærvær, trøst og glæde - også længe efter de sidste hovspor er sat.
Navnet Fireball's Ildspor er skabt til ære for min eleskede pony Fireball, som jeg måtte sige farvel til alt for tidligt.
Hans hestehår blev brugt ved min allerførste brænding, hvor de i mødet med den glødende varme ler efterlod smukke, levende spor på keramikken. De unikke aftegninger blev inspiration til navnet Fireball's Ildspor.

Et aftryk af ild - et minde der lever videre.







Personlig stage fra Fireball's Ildspor
Hvis en stage fra Fireball's Ildspor taler til dig, er du meget velkommen til at sende mig en e-mail.
Fortæl gerne lidt om den eller de heste, du ønsker at få med i værket. Stagen kan brændes med hestehår fra én eller flere heste, og vi aftaler sammen, hvordan hårene sendes til mig.
Hver stage bliver skabt i hånden og raku brændt med stor omsorg for både processen og historien bag. I mødet mellem ild, ler og hestehår opstår et unikt aftryk, som ikke kan genskabes - et stille minde om et bånd, der stadig lever videre.
Jeg glæder mig til at høre din historie og skabe et unikt minde til dig.